Nina Sveistrup Clausen – koloratursopran og komponist

Præmieret af Statens Kunstfond i 2016 for mit “Atmosfæriske sangunivers” i STØV.  Præmieringer fra Statens Kunstfond bliver tildelt kunstnere, som har skabt et værk af særlig høj kunstnerisk kvalitet. Fra kunstfondens årsberetning: “Udvalget uddelte 250.000 kr. til præmieringer af 15 scenekunstnere fra otte meget forskellige forestillinger, da netop disse scenekunstnere på hver deres måde havde udstukket nye kunstneriske veje for udviklingen af dansk scenekunst.” 

STØV var nomineret til en Reumert i kategorien Årets Særpris 2016. Som hovedrolleindehaver er jeg meget stolt på hele holdets vegne.

Jeg var også nomineret til Årets Operapræstation 2016 for min indsats i STØV på bloggen CPH Culture. Her er traileren for STØV:

I 2018 kunne jeg igen opleves som Nattens Dronning i Tryllefløjten på Operafestivalen, samt i crossover forestillingen EUROPA af Mute Comp Physical Theatre d. 5.-26. september, og igen i STØV på Det Kongelige Teater, samt på CPH STAGE festival.

I maj 2019 skal jeg til Korea og skabe en crossover forestilling med den koreanske teatergruppe Sansuyu på Uijeongbu Music Theatre Festival nær Seul. Temaet er menneskerettigheder og personer på flugt. Der bliver både dansk og koreansk musik i forestillingen.

Jeg er cover på rollen “Aase” i Drot og Marsk på Operaen i København i foråret 2019. Læs mere om forestillingen her.

Den 4. april 2018 udgav jeg under navnet Sew Flunk Fury Wit en CD med musikken fra STØV/DUST. Den hedder “Dust” og kan høres og købes via alle streaming-tjenester som Spotify mv samt købes fysisk online via Gateway.

Min blog kan læses på www.vikingibalkjole.blogspot.dk – her skriver jeg om mine tanker og oplevelser som sanger, som kunstner og som menneske.

Vil man læse nyheder vil jeg henvise til mit nyhedsbrev –  se formular længere nede, samt min facebookside:  facebook.com/ninaclausensopran

Vil du have nyheder om kommende koncerter, projekter og engagementer, så skriv dig venligst op via den nedenstående formel.

Med venlig hilsen Nina Sveistrup Clausen

Subscribe to my mailing list

* indicates required